Weekendopvasker under 18 år

Hotel Oasia Aarhus – et af Aarhus’ førende Boutique- & Designhoteller

Vil du være en del af et team, der ligger i den absolutte top når det gælder værtskab og service for gæsterne? Så læs mere om stillingen som weekendopvasker hos Hotel Oasia!

Hotel Oasia er et af Aarhus’ førende Boutique- & Designhoteller, som flere gange har modtaget rejsebranchens anerkendte ”Traveller’s Choice” pris, uddelt af Tripadvisor. På Hotel Oasia er vores hovedfokus at levere en god gæsteoplevelse med fokus på en hjemlig følelse i stilfulde og nordiske omgivelser. For at opnå dette, satser vi på stærkt teamwork og at nå i mål som et hold. 

Stillingen som weekendopvasker er med vagter hveranden weekend i travle perioder og eventuelt i hverdage.

Som weekendopvasker assisterer du vores køkkenpersonale, ved at holde køkkenet rent og pænt. Du er heller ikke bange for at træde til og hjælpe dine kollegaer med afrydning og rengøring af borde. Du er pålidelig, grundig og lynhurtig til at vaske op – og så gør du det med godt humør.

Hovedfunktion (formål med stillingen)

Som weekendopvasker hos Oasia bliver din hovedfunktion at vaske service fra vores morgenmadsrestaurant, samt holde køkkenet rent og pænt.

Successkriterier

For at opnå de bedste resultater i rollen som weekendopvasker, foreligger der følgende kriterier:

  • Erfaring fra lignende stilling er en fordel, men ikke et krav
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Pålidelig, effektiv og kvalitetsbevidst
  • Spreder god energi – selv når der er travlt!
  • God fysisk form

Arbejdsopgaver

Som weekendopvasker skal du varetage følgende opgaver:

  • Betjening af industriopvaskemaskine
  • Levering af rengjort service
  • Indsamling af opvask i restauranten
  • Let rengøring i køkkenet

Vi tilbyder

Med rollen som weekendopvasker på Hotel Oasia, tilbyder vi:

  • En hyggelig arbejdsplads med god stemning og atmosfære
  • Muligheden for at bidrage til at forblive et af de bedste hoteller i Aarhus
  • En god og stabil arbejdsplads i vækst og konstant udvikling
  • En arbejdsplads med lang anciennitet blandt hotellets faste stab og afløsere
  • Løn efter overenskomst
  • En række personalegoder såsom fitness, rabatter på overnatninger og restauranter mm.

Send gerne din ansøgning samt CV til hotellets Breakfast and Meeting Manager, Josefine Jensen på josefine.jensen@hoteloasia.dk hvis du har uddybende spørgsmål.

Vi gennemgår ansøgninger løbende, indtil vi har fundet den rette.