Gratis sommeroplevelser i  Aarhus

Musik og fest i byens gader og film under åben himmel. Aarhus summer af liv hen over sommeren, og mange af oplevelserne i Smilets By er ganske gratis. Tag et kig i vores guide og bliv inspireret til de gratis glæder.


Bagagerumsmarked på Ingerslev Boulevard

  • Hvad: Bagagerumsmarked på Ingerslev Boulevard er nok det mest populære loppemarked i Aarhus. Og ikke uden grund. Cirka 150 stadepladser fyldt med aarhusianernes skjulte skatte fylder Ingerslev Boulevard, så der er rig mulighed for at få luftet din indre krejler.
  • Hvornår: 1. og 3. søndag i april til september fra kl. 10-16
  • Hvor: Ingerslev Boulevard, 8000 Aarhus C


Aarhus Jazz Festival

  • Hvad: Jazzfestivalen præsenter både velkendte og nye talenter. Derfor er programmet for Aarhus Jazz Festival både uforudsigeligt og velkendt, og det er den strategi, der gør, at festivalen gennem de seneste mange år har opnået internationalt ry. Mange koncerter finder sted i dagtimerne, og de fleste er med gratis adgang.
  • Hvornår: 13.-20. juli 2019
  • Hvor: På udvalgte spillesteder, 8000 Aarhus C

Gå på opdagelse i vores deals

Gå på opdagelse i vores inspirations- & sæsonopholdspakker

Bagagerumsmarked på Bispetorv

  • Hvad: Et slaraffenland for krejlere på jagt efter skjulte skatter. Oplev et marked i hjertet af Aarhus, hvor det oser af ægte nostalgi. Markedet har fokus på, at der kun må handles med egne BRUGTE ejendele og danske husflidsprodukter. Så I undgår at støde på Tupperware og Aloe Vera-produkter.
  • Hvornår: 13. april, 11. maj, 6. juli, 10. august og 5. oktober 2019
  • Hvor: Teatergaden 1, 8000 Aarhus C


Zulu Sommerbio

  • Hvad: Det er igen blevet den tid på året, hvor Zulu Sommerbio-tourbussen besøger sommerlandet med spritnye film. I kan se frem til popcorn, afslapning og glimrende film under åben himmel. Film der vises denne sommer er endnu ikke offentliggjort.
  • Hvornår: Endnu ikke offentliggjort
  • Hvor: Botanisk Have, 8000 Aarhus C


Stella Polaris

  • Hvad: Stella Polaris er en elektroniske musikfestival, som hvert år afholdes i grønne områder i flere danske byer. Festivalen, som er et endagsarrangement, turnerer rundt i hele Danmark, og den 25. juli er det Aarhus’ tur til både danske og internationale kunstnere inden for elektronisk musik. Fokus er på at hygge sig, slappe af – og selvfølgelig lytte til den fantastiske musik.
  • Hvornår: 28. juli 2019
  • Hvor: Botanisk Have, 8000 Aarhus C


Aarhus Festuge

  • Hvad: Der opstår en helt særlig stemning i Aarhus under Festugen, hvor byen summer af liv. I kan se frem til at blive underholdt, overrasket og udfordret, når der præsenteres nytænkende kunst- og kulturoplevelser fra ind- og udland, som kun kan opleves én gang og ét sted: til Aarhus Festuge. Aarhus Festuge blev afholdt første gang i 1965, og er i dag en af Nordens største kulturfestivaler.
  • Hvornår: 30. august – 8. september
  • Hvor: Over hele Aarhus.

Som vores gæster oplever os @hoteloasia

This error message is only visible to WordPress admins
Error: Access Token is not valid or has expired. Feed will not update.