TRAVEL TRENDS & TENDENSEN

Vores rejsebehov, rejseadfærd og rejseønsker fortsætter med at udvikle sig. Det forudses, at der vil blive rejseudforsket som aldrig før, drevet af teknologi såvel som en voksende ansvarsfølelse og dybere forbindelse med mennesker og steder vi besøger.

1. ”The rise of the second city”

”The rise of the second city” begrebet betyder udforskning af mindre kendte destinationer, i et forsøg på at reducere overturisme og beskytte miljøet. Man forudser, at dette vil udvikle sig markant hen over de næstkommende år. Over halvdelen (54%) af de globale rejsende ønsker at spille en aktiv rolle i at reducere overturisme, mens 51% vil bytte deres oprindelige destination til et mindre kendt, men lignende alternativ, hvis de ved, at det vil efterlade mindre miljøpåvirkning. 60% af de globale rejsende vil være opsat på at få adgang til en service (app / webside), der anbefaler destinationer, hvor en stigning i turismen vil have en positiv indvirkning på lokalsamfundet. Man kan derfor forvente at se virksomheder imødekomme dette krav ved at introducere funktioner, der gør det lettere for rejsende at identificere ”The rise of the second city” ved at forstå, rejsendes rejsepræferencer og matche disse med alternative eller mindre kendte destinationer, i deres valg af land eller region. Ligeledes vil et stigende samarbejde på tværs af rejseøkosystemet se flere opmærksomhedskampagner og forbedringer af infrastrukturen, så man kan lokke besøgende til at tage en mindre trafikeret rejsevej.

2. ”Tech-spect the unexpected”

I 2020 vil rejsende se de vigtigste aspekter af deres beslutningsproces endnu mere forankret i teknologien. Det kan være overvældende at beslutte hvilke steder på vores utrolige planet vi vil besøge, eller hvilke udflugter vi skal vælge. Men det kommende år vil teknologien inspirere og sætte os i stand til lettere at overvinde denne hindring. Smarte og pålidelige teknologiledende systemer vil forbinde os med et utal af nye oplevelser, der måske ellers ikke ville have krydset vores vej. Samtidigt med at vi sparer tid (såvel som skærmtid), gør det, det muligt for os at maksimere hvert minut af ‘nuet’, mens vi er på ferie.

Dette vil for mange være sød musik for deres ører, da næsten 6 ud af 10 (59%) mennesker siger, at de vil have tech til at tilbyde dem et ‘wildcard’ og overraskelsesmuligheder, der vil introducere dem til noget helt nyt i det kommende år. Derudover oplyser næsten halvdelen (46%) af verdens rejsende, at de vil benytte sig af en app der gør det hurtigt og nemt at udforske og booke aktiviteter i realtid, mens de rejser. Og et lignende antal (44%) planlægger at bruge en app, der giver dem mulighed for at planlægge aktiviteter, så de altid har svarene ét sted.

Når man imødekommer denne efterspørgsel, vil 2020 se endnu flere der benytter sig af kunstig intelligens, som tilbyder skræddersyede forslag til rejsedestinationer, steder at bo og ting at lave – alt sammen baseret på præferencer, tidligere ture og centrale kontekstuelle faktorer som vejr og popularitet.

3. Slo-Mo is the new #FOMO

I stedet for at opleve den konstante frygt for at gå glip af (FOMO) noget og forsøge at fremskynde så meget som muligt, vil rejser i 2020 handle om at rejse ”langsommere”. I 2020 planlægger næsten halvdelen (48%) af de rejsende at tage langsommere transportformer for at reducere deres miljøpåvirkning, og 6 ud af 10 (61%) foretrækker at tage en længere rute for at opleve mere på selve rejsen. Transporttyper der spiller ind i vores ønske om at sætte tempoet ned er alt fra cykler til sporvogne, slæder og både samt vores egne to fødder.

Faktisk har over halvdelen (57%) af rejsende ikke noget imod at bruge mere tid på at rejse, hvis det er med udgangspunkt i en unik transportform. Ligeledes vil 64% være interesseret i følelsen af, at ”rejse tilbage i tiden”, ved at tage på eks. en historisk togrejse (f.eks. Flying Scotsman, Orient Express).

4. Discovering the all-amusive escape

En verden i hurtig bevægelse betyder, at de fleste af os ofte er dårlige til tiden – en forestilling der ikke starter eller stopper med ferier. Rejsende vil være så tidseffektive som muligt på ferien, så i stedet for at slå sig ned på et bestemt tema på rejsen, vil man i 2020 se en stigning i rejsende der udforsker ‘the all-amusive escape’, ved at besøge destinationer der tilbyder en række berigende oplevelser og attraktioner.

Over halvdelen (54%) af de globale rejsende siger, at de vil på en lang tur til et sted, hvor alle deres foretrukne aktiviteter og seværdigheder er tæt på hinanden. Og 62% er enige om, at de ville vælge en destination der tilbyder alle deres foretrukne aktiviteter og seværdigheder tæt på hinanden, for at spare rejsetid. Når man anerkender dette, kan man forvente at se branchen fortsætte med at gøre det endnu lettere for rejsende ved at sammenlægge ruter, der er fyldt med variation og tilbud, for at give dem muligheden for at få mest muligt ud af disse destinationer.

Når man forestiller sig destinationer der har det hele – fra enestående natur der kan beundres fra balkonen i din villa, til historiske seværdigheder, fantastiske parker og strande hvor man kan slappe af efter en dag med udforskning, efterfulgt af middag på en fantastisk lokal restaurant, har rejsende identificeret Montevideo (Uruguay), Ilhabela (Brasilien) og Naha (Japan) som nogle af de største destinationer, der tilbyder disse underholdende oplevelser.

5. Pets in the priority lane

Når mere end halvdelen (55%) af de globale kæledyrsejere der rejser siger, at deres kæledyr er lige så vigtige for dem som deres barn/børn, er det ikke overraskende, at 2020 ser ud til at indlede en ny æra inden for kæledyrscentriske ferier. Vi ser rejsende lægge deres egne behov til side, når det gælder om at vælge hvor de skal hen, hvor de skal bo og hvad de skal lave.

42% af de globale kæledyrsejere er enige om, at de i det kommende år vælger feriedestinationer baseret på, om de kan tage deres kæledyr med. Og 49% er villige til at betale mere for at bo et sted der er kæledyrsvenligt. Denne trend taget i betragtning, vil man se et øget antal af kæledyrsvenlige ejendomme. Ligeledes vil udlejere lede efter innovative og kreative måder, hvorpå de kan lave skræddersyet tilbud og faciliteter så som; komplementære senge, kæledyrspas, dedikerede roomservicemenuer og endda specielt designet kæledyrsrestauranter.

Det ser ud til at dyr fremover kan forvente sig en 5-stjernet oplevelse.

6. Making great memories with ‘grand’ getaways

2020 vil være året for ‘grand’, da flere bedsteforældre vælger at tage på episke ferier med kun deres børnebørn. Næsten tre fjerdedele (72%) af bedsteforældrene er enige om, at det at tilbringe tid med deres børnebørn får dem til at føle sig unge, og 71% mener, at forældrene har brug for alene tid uden deres børn. Dette i kombination med det faktum, at nutidens ældre generation er sundere, mere eventyrlystne og mere ivrige efter at forblive unge og aktive end nogensinde før, vil vi se ‘grand’ ferier der tilbyder en række aktive oplevelser for begge generationer.

7. Race to the reservation

I de kommende år vil rejsende se kulinariske ambitioner stå i spidsen for deres rejsebeslutning. For mange vil hvor og når de rejser begynde med – om de kan reservere et bord til at nyde det eftertragtede køkken på unikke steder, hvor der kan være ventelister på måneder. Og med et væld af artikler og anbefalinger fra andre rejsende, vil det ikke bare være de store navnrestauranter man ønsker at besøge. Det vil også være de skjulte perler – de steder der længe har været favoritter blandt de lokale og byder på efterspurgte lokale smagsoplevelser, sommetider godt væk fra den slagne vej. Dem der sandsynligt kildrer smagsanserne hos de rejsende, der leder efter en lokal gastronomisk oplevelse. 7 ud af 10 (71%) af verdens rejsende siger, at det er vigtigt for dem at spise lokalt producerede produkter, når de er på ferie. Så påbegynd allerede planlægningen nu, før alle andre kommer dertil eller før den næste “must-book-restaurant” vises på scenen.

8. Fast track to long-term travel

Da alderen for pension ser ud til ændre sig, vil der være flere der aktivt planlægger at gå på pension tidligere. Dette vil ses som et overraskende synonym med ‘eventyrrejseplanlægning’. Næsten en fjerdedel (23%) af 18 til 25-årige planlægger at gå på pension før de fylder 55 år, og hvad de planlægger at gøre, ændrer sig også. I 2020 vil rejsende skifte tankesæt og begynde at planlægge deres fremtidige gyldne år, hvor næsten to tredjedele (65%) af de globale rejsende ser rejser som den perfekte måde at tilbringe deres nye ”frie liv” på.

Næsten halvdelen (47%) af de globale rejsende planlægger at være mere eventyrlystne i deres rejsevalg når de er gået på pension, og næsten en femtedel (19%) af dem der allerede er pensioneret, planlægger en længere rejse uden afbrydelse. Noget som over halvdelen (52%) af alle rejsende er enige om, at man kan gøre i enhver alder.

Når pension og rejse går hånd i hånd i så mange forskellige aldersgrupper, kan man forvente at se produkter, der hjælper rejsende med at starte planlægningsprocessen på deres “pensionsrejse”, hvor de lægger penge til side, der skal gå mod den længste ferie i deres liv.

Kilde: booking.com

”Når vi går ind i et nyt årti, vil vi se rejsebranchen reagere på en mere bæredygtig, nysgerrig og teknologisk avanceret rejsende, gennem udviklingen af ​​produkter, tjenester og funktioner, der gør det lettere for alle at opleve verden. Fra identificering af nye byer til at hjælpe med at bekæmpe over-turisme, til at give stadig mere skræddersyede rejseanbefalinger og sikre forskellige udvalg af steder at bo, for rejsende over hele kloden. Vi ønsker at sikre, at rejsende er forberedt, understøttet og begejstrede over udsigten til en rejse i 2020 og i mange år frem.”