Aarhus – kontrasternes by
Det kan godt være, at Aarhus på verdenskortet ikke syner af meget, men Smilets By er i sandhed en kontrasternes by. Og netop det vidner om, at størst ikke nødvendigvis behøver være bedst.
Lad dig underholde og overraske af disse inspirerende sammenligninger.
Musikhuset versus V58
- Ballet og opera på verdensplan. Danske og internationale kunstnere i topklasse. Teater og foredrag. Moderne og klassisk. Musikhuset byder på det hele. Her finder du også den årlige SPOT musikfestival og ofte gratis koncerter og foredrag i foyeren.
- I Vestergadekvarteret ligger det legendariske spillested V58. Her har navne som Peter A.G og Thomas Helmig slået deres tidlige folder. Nye spændende kunstnere er ofte på programmet og stemningen intim. Samlingspunktet er glæden ved musik.
Bazar Vest versus Klostergrønt og frugt
- Bazar Vest er et overflødighedshorn af dufte, lyde og synsindtryk, hvor frugt , grønt og alverdens specialiteter fylder den kæmpe bazar. Her kan du bogstavlig talt få alt, hvad hjertet kan begærer.
- Lidt gemt i en kælderforretning det gamle latinerkvarter ligger Klostergrønt og frugt. Det lille lokale er fyld til bristepunktet med alverdens eksotiske varer og udvalget af friskt frugt og grønt er overdådigt. Det her du skal gå efter en frokost to-go for en 20’er.
Mindeparken versus Kærlighedsstien
- Mindeparken ligger med skov til den ene side, en fantastisk udsigt over Aarhus bugt og det lysende hvide Marselisborg slot majestætisk. Nyd kunstudstillingen i slotshaven, de eksotiske planter og det spektakulære monoment over soldater første verdenskrig.
- Nede ved det gamle havnekvarter omkring Nørreport ligger Kærlighedsstien. Som en hemmelig, smuk oase midt i byens larm snor den sig mellem huse, langs rækværker med en helt særlig intim og romantisk stemning over sig.
ARoS versus Charlotte Fogh Gallery
- Med international anerkendelse og den iøjefaldende Regnbue på toppen byder ARoS på kunstskatte af højeste kvalitet. Museet er ikke bange for at provokere og overraske. Bygningen er i sig selv er en del af kunsten.
- I det gamle Mejlgade ligger Charlotte Fogh Gallery. Et lille galleri inde i en baggård, som rummer nogle af fremtidens mest lovende kunstnere. Besøg også galleriets kunsthave og nyd en kop kaffe i det grønne, hvor kunst og natur smelter sammen.
Tag en tur rundt i Smilets By og oplev de mange kontraster, dens gader, stræder og bygninger den byder på. Du vil blive overrasket.