Smag på Aarhus: gastronomi til gode priser

Aarhus er en by med et hav af muligheder for fantastiske gastronomiske oplevelser. Med Hotel Oasias gode beliggenhed i hjertet af Aarhus, er du tæt på de fleste af byens gode restauranter. Vi kan derfor tilbyde de perfekte rammer for en eller flere overnatninger i Aarhus. På Hotel Oasia er kvalitet og service omdrejningspunktet, og her kan du trygt læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus. Således er du nemlig klar til at udforske de mange gode spisemuligheder, som Aarhus byder på. En af dem er restaurantfestivalen Smag på Byen.

I samarbejde med en række håndplukkede restauranter i Aarhus, har Smag på Byen igennem flere år afholdt en restaurantfestival, der giver besøgende mulighed for store spiseoplevelser til budgetvenlige priser. Som gæst i Smilets By kan du således opleve Aarhus med den gode gastronomi i fokus, og det er lige netop formålet med Smag på Byen. Bag festivalen ligger nemlig et ønske om at bringe gode madoplevelser ud til et nyt og bredere publikum, og derfor byder de deltagende restauranter på en 3-retters menu, som er særligt sammensat til lejligheden. Menuen afspejler hver enkelt restaurants stil og niveau, og hele molevitten fås for kun 225 kroner.

Gode madoplevelser i Aarhus

Smag på Byen har flere gange tidligere høstet stor succes, og med god grund. De tidligere år har Aarhus nemlig præsteret at byde på et stærkt felt af velkendte restaurantperler som Carlton, Restaurant Unico og Skovmøllen, som det seneste år er blevet suppleret af spændende nyheder som Restaurant Thors Mølle og Morena Mia. De nøje udvalgte restauranter repræsenterer en bred vifte af både dansk og international madlavning. Fælles for alle restauranterne er, at de har et højt niveau og en forkærlighed for velsmagende og kreativ mad.

Selvom datoerne for dette års Smag på Byen endnu ikke er fastsat, skal du være hurtig, når billetterne først sættes til salg. Der er nemlig rift om pladserne på de mest populære restauranter, og de seneste års erfaring viser derfor, at du skal være hurtig på tasterne, hvis du har sat næsen op efter en middag på et af de mest populære steder. De omkring ti restauranter, der deltager i Smag på Byen i Aarhus, gør deres for at hylde de store madoplevelser i byen, og gennem madfestivalen bliver restauranterne endnu mere tilgængelige for et bredt publikum.

Kombiner gastronomi og sightseeing i Aarhus

Et besøg i Aarhus i forbindelse med Smag på Byen kan med stor fordel kombineres med mange af de andre oplevelser, byen har at byde på. Tag for eksempel en tur på det berømte kunstmuseum ARoS, gå en tur i Den Gamle By og Botanisk Have, eller udforsk det nyrestaurerede havneområde omkring DOKK1. Uanset om du er til shopping, sightseeing eller lidt af hvert, er det oplagt at bruge en forlænget weekend i Aarhus. Så har du tid til at udforske byen i dit eget tempo, og ikke mindst få dig en skøn gastronomisk oplevelse med Smag på Aarhus på en af de samarbejdende restauranter.

Gå på opdagelse i vores deals

Juleophold i Aarhus | Book ophold eller overnatning på Hotel Oasia

Som vores gæster oplever os @hoteloasia