Musikoplevelser i Aarhus

Aarhus byder ikke kun på kultur, historik og flot natur – Smilets By er også kendt for de mange musikkoncerter og festivaller, der jævnligt bliver afholdt i byen. Nationale såvel som internationale kunstnere er vilde med at optræde i Aarhus. Og med god grund! Aarhus huser en lang række populære spillesteder, der enten er velegnet til små intimkoncerter, mindre forsamlinger eller tusindvis af tilskuere. Se spillesteder i Aarhus.

Sommermusik i Smilets By

Aarhus kan, med rette, tilskrive sig titlen som en af de største musikbyer i Danmark. Især om sommeren afholdes der flere forskellige festivaller og koncerter, du vil kunne nyde under solen i godt selskab og med en kold øl i hånden.  Navne som AC/DC, Christopher, Sanne Salomonsen, D-A-D og Lukas Graham har alle sat gang i sommerfesten i Aarhus – og måske kommer de igen? Her får du en nem oversigt over de muligheder, du har for at opleve musik i Aarhus i løbet af sommeren.

Danske artister i Tivoli

Tivoli Friheden i Aarhus er én stor fest om sommeren. Utallige danske kunstnere gæster Tivoli i løbet af sommermånederne – især om fredagen spiller forskellige artister og bands op til dans til Tivolis ”Fed Fredag” arrangementer. Du kan opleve aktuelle navne som Gulddreng, Medina, NOAH, Joey Moe, Ida Corr, Sanne Salomonsen, TV2, Mads Langer og mange flere.

Sommerkoncerter i Djursland Bank Arena

Når store musikalske navne fra ind- og udlandet gæster Aarhus, er det ofte i Ceres Park & Arena, du kan komme og skråle med til deres musik. Ceres afholder jævnligt forskellige musikalske arrangementer både indendørs og udendørs, hvor der henholdsvis er plads til 5.000 og 50.000 koncertgæster. Store kunstnere som AC/DC, Depeche Mode, Volbeat, D-A-D og Lionel Richie har alle sat gang i festen i Ceres Park.

Især om sommeren er det populært at afholde store udendørs koncerter i Ceres Park. Bliv opdateret om de kommende musikalske events i Ceres Park & Arena her.

SPOT Festival – musikalsk rundtur i Aarhus

Inden sommeren for alvor melder sin ankomst, varmer Aarhus op med en musikalsk rundtur i starten af maj, hvor du kan opleve de nyeste tendenser på den danske og nordiske musikscene. På denne weekendlange SPOT Festival kan du overvære hundredvis af små koncerter fra spændende bands og artister på diverse spillesteder i Aarhus. Så er du fan af artister som Faustix, Bellhound Choir, Electic Elephants og The Rumour Said Fire, vil du ikke gå glip af SPOT Festivallen i Aarhus. Læs meget mere om årets SPOT Festival her.

Northside

Vi kan ikke lave en inspirationsguide uden at nævne den aarhusianske musikfestival Northside. Northside festivallen strækker sig over tre festlige dage i juni, hvor du kan nyde musikalske toner fra en stjernerække af nationale såvel som internationale artister. Store navne som Duran Duran, Robyn, Grace Jones, Arcade Fire, Queens of the Stone Age, Lukas Graham og Lana Del Rey har før gæstet Northside. Find årets line-up til Northside festivalen her.

Grøn Koncert – musik under sommersolen

Grøn Koncert vender igen i år karavanen forbi Aarhus til en festlig dag i juli. Denne dag er en af de største festdage i Aarhus, hvor hele byen er samlet under solen til festlige toner, kolde øl og højt humør. En lang række aktuelle kunstnere står klar til at fyre op for sommerfesten på den store græsmark i Aarhus N. Læs mere om årets Grøn Koncert festival og kunstnerrække her.

Book din overnatning

Oplev Hotel Oasias betagende Grand Suite og lad dig indhylle i elegance og komfort

Som vores gæster oplever os @hoteloasia